Bliver jeres brand misbrugt?

Har du styr på hvad jeres brand bliver brugt til på Internettet – eller har du mistet overblikket? Der er igennem de seneste 10 år blevet introduceret hundredvis af nye TLD’er (domæne-endelser), hvilket har gjort det mere ressourcekrævende og omkostningsfuldt for virksomheder at beskytte og kontrollere deres brands online.


Det kan være en jungle at navigere rundt i de mange muligheder og det kan være svært på egen hånd at sammensætte en portefølje der sikrer optimal beskyttelse og kontrol. Samtidig kommer de mange nye TLD’er desværre også ondsindede cyberkriminelle til gavn.

Hver gang en tredjepart registrerer et domæne der indeholder jeres brand, mister I en smule kontrol. Det er ikke længere op til jer hvad jeres brand bliver brugt til. Vi ser ofte at brands – både globale og lokale – bliver brugt til at generere trafik til hjemmesider med pornografisk indhold og gambling sites eller til phishing angreb og andre digitale svindelnumre. 

Det kan også koste på tillidskontoen, hvis svindlere bruger et domæne der indeholder jeres brand til at narre jeres kunder. Eksempelvis ved at sende falske fakturaer eller falske bankoplysninger, som kunder skal bruge, når de betaler deres fakturaer. 

Det kan blive rigtigt dyrt, hvis den svindlende tredjepart bruger et domæne der inkluderer dit brand til at oprette falske webshops, hvor der enten sælges konkurrerende brands eller kopier af jeres produkter.

Et manglende overblik kan altså være en risikofyldt affære – men slå koldt vand i blodet. Der er nemlig en løsning.

Domæneovervågning beskytter dit brand mod alvorlige angreb fra tredjeparter 

Der er flere måder, hvorpå du kan beskytte dit brand mod uvedkommende tredjeparter. Den sikreste tilgang er naturligvis at sikre jeres brand på alle eksisterende TLD’er, men denne løsning er enormt kostbar og vil for de fleste virksomheder betyde alt for mange defensive domæneregistreringer på markeder, der ellers er irrelevante, og dermed ingen værdi har for jeres forretning. 

Vi anbefaler at man udelukkende registrerer domæner der indeholder ens brands på markeder der er relevante, altså hvor man sælger sine produkter og services, så de rent faktisk tilfører værdi – og i stedet tilføjer en overvågningsløsning, der holder øje med resten.

Med en domæneovervågningsløsning bliver du informeret, lige så snart en tredjepart registrerer et domæne, der indeholder jeres brand, eller en variation af jeres brand. På den måde kan I som virksomhed handle i tide, inden jeres brand lider skade. 

Er du interesseret i at høre mere om hvordan du kan beskytte dit brand og spare penge på defensive registreringer, så klik på linket og udfyld vores kontaktformular. 

 

Kontakt os i dag få et tilbud