Vi har udvidet og forstærket vores team

I starten af året har IP Dots haft glæden af at kunne udvide et i forvejen stærkt team med hele to nye ildsjæle. Der er stigende efterspørgsel på IP Dots løsninger, og vi har derfor brug for flere hænder, så vi kan sikre os, at den service vi leverer til vores kunder altid er af højeste kvalitet.  

Vi er stolte og glade over at kunne præsentere Maria og Faisal og byde dem velkommen på holdet. 

Faisal – Salgs- og marketingspecialist med et stærkt analytisk overblik 

Faisal har siden december været tilknyttet IP Dots som ekstern konsulent, men vi kan nu med glæde meddele, at han er blevet fastansat som den ansvarlige for marketing og salgssupport. Med over 20 års erfaring med salg, marketing og CRM, besidder Faisal et omfattende analytisk og strategisk overblik, som IP Dots nu kommer til at nyde godt af ift. fremtidige markedsførings- og salgsmæssige tiltag. 

“Jeg har haft mulighed for at arbejde med IP Dots siden december og det har været en fantastisk oplevelse. så da Remzi bad mig om at blive, var jeg slet ikke i tvivl og takkede ja med det samme” siger Faisal.

Maria – Kommunikationskonsulent med skarpe formidlingsevner 

Vi kan derudover med glæde meddele, at Maria er blevet ansat på konsulentbasis som vores nye Content Manager. Med erfaring som tekstforfatter og som kandidatstuderende i International Virksomhedskommunikation, kan hun trække på sine kommunikative kompetencer, når der skal formidles skarpt indhold på IP Dots hjemmesider, SoMe kanaler med videre.

“Jeg elsker at lege med ord og brænder for de sproglige udfordringer, der bl.a. kommer i spil, når teknisk og specialiseret viden skal formidles på en letforståelig måde, så alle kan forstå det og det er den balancegang jeg synes er en spændende udfordring hos IP Dots.” 

Vi nyder allerede godt af Marias og Faisals respektive kompetencer, og vi er sikre på at de kan være med til at gøre en forskel hos IP Dots.

 

Kontakt os i dag få et tilbud